Jeg støder ofte på spørgsmålet om hvordan man aktiverer sin hvalp og hvor langt den egentlig må gå.

I den forbindelse er det vigtigt at nævne at en hundehvalp ikke har behov for at gå tur som sådan. Slet ikke som en voksen hund – de to kan ikke sammenlignes. Men din hundehvalp skal ud og opleve verden og se hvor mange positive ting verden har at byde på.

Motion har din hvalp ikke brug for.

Nu skal du ikke forstå det således at din hundehvalp ikke skal ud at gå – selvfølgelig skal den det. Men jeres gture skal bre prg af oplevelser p hvalpens eget initiativ og ikke vre flere kilometer lange.

Du sidder måske lige nu og tænker “Det er da overhovedet ikke nok for min hvalp” – og det kan der sagtens være noget om. For hvis du allerede nu går længere ture med din hundehvalp, så kan I have skabt en vane.

I forhold til dette, så er der forskel på gåture. Og huskereglen gælder for de monotone gåture.

Monotone gture erpå hårdt underlag, såsom fortov og asfalt, men også som de hårdtpressede skovveje vi sommetider går på. Sådanne underlag er ikke hensigtsmæssige for udviklingen af vore hvalpes skelet.

Du må altså meget gerne gå en lille tur på hårdt underlag for så at komme i skoven hvor din hvalp kan løbe løs eller i hvert fald løbe inde i selve skoven hvor underlaget og terrænet er varierende. Dét er nemlig sundt for udviklingen af din hvalp.

I skoven, på stranden eller i kuperet terræn må din hundehvalp altså gerne gå længere ture. Faktisk er kuperet terræn meget sundt for din hvalp. Det udfordrer hvalpens fysik og hjælper med at opbygge muskulatur. Og det giver udfordringer i forhold til det skiftende underlag, som går at hvalpen skal tænke over hvor den sætter sine poter.

Din hundehvalp skal bruge sin krop for at udvikle den og for at styrke sin proprioception (balancesans).

Vi bor på landet, har 1 kilometer lang grusvej ned til huset, som fortsætter op i skoven. Altså ikke nogle fortove. Det er derfor grusvejen der giver monoton gang til hundene og når jeg har hvalp så begrænser jeg gåturen på grusvejen og går i stedet på markerne omkring hvor underlaget er mere eftergivende. Udover at have en skov til nabo har vi også en 4 ha mark der er indhegnet og der fr vores hvalpe lov til at boltre sig i lngere tid! Der er højt græs, juletræer, bakker og et lille vandhul.

Her kunne jeg ikke drømme om at sætte begrænsninger for hvor lang tid hundehvalpen må rende derovre.

Til gengæld lader jeg hvalpen sætte grænserne. Jeg er altid med – jeg har altid je p min hvalp og når jeg begynder at ser trthedstegn er det tid til at komme ind og slappe af.

Så er det klart at når vi har været på bytur har minutterne spillet ind – her er jeg meget opmærksom på længden af  turen. Men en bytur skal jo heller ikke ses som en gåtur, men i stedet som en oplevelsestur.

Og hvor ligger forskellen tænker du måske?

En oplevelsestur består i at du og hvalpen går et sted hen og så sætter du dig på en bænk eller et tæppe – bevæbnet med en masse(!) små lækre godbidder. Sammen kan I nu sidde, stå, ligge og observere verden – og lære at alt hvad verden har at byde på er spændende, positivt og godt.

Der vil helt sikkert være søde mennesker og hunde der måske vil hilse og du har jo så rigtig fin kontrol med at de oplevelser hvalpen får er positive.

Oplevelsesture er guld værd i socialiseringsfasen og ret så hyggelige med den ældre hund også.

Så for nu lige at gentage mig selv:

• Brug huskereglen ”Alder i uger svarer til antal minutter hundehvalpen må gå”.
• Begræns monoton gang
• Hyg jer i skoven, stranden og generelt steder hvor der er kuperet terræn, der giver flere positive udfordringer til hundehvalpens fysik
• Din hvalp har ikke brug for motion, giv i stedet hjerneopgaver.
• Oplev verden og de positive ting som den har at byde på p din hundehvalps præmisser og i dennes tempo

Jeg ønsker jer en masse skønne gåture
Louise