Ophold på hundehotellet | En typisk dag for din hund

Hos mig er der ikke to dage der er ens, og det synes jeg er skønt! Derfor er det absolut ikke alle dage der ser ud som beskrevet nedenfor. Fælles for alle dage er at jeg nyder tiden med din hund og elsker at finde på udfordringer og aktiviteter der passer til din bedste ven.

Dagen starter typisk ved 8.00 tiden. Her får hundene morgenmad og rent vand. Morgenmaden serveres i diverse aktivitetslegetøj og sommetider kommer hunden i haven og få et søg.

Herefter er det tid til dagens første gåtur. Gåturen er enten på marken, hvor hunden kan rende løs og ellers kommer snoren på og så går vi i skoven. Jeg bruger hundens egen snor, og går meget genre med en lang line eller flexi så hunden har mulighed for at komme lidt ind i skoven osv.

På gåturene er der forskellige aktiviteter. Sommetider et lille fodersøg. Sommetider balancetræning. Nogle gange går vi off-road i skoven og ser hvad vi kan finde af spændende dufte. Det er kun min fantasi og hundens interesse i mig der sætter grænser for hvad jeg finder på.

Når alle hunde er luftet kommer de ud i deres løbegård, så jeg kan gøre rent hos dem. Herefter får det en snack eller godbid og så er der siesta så de kan slappe af.

Over middag er det tid til næste gåtur. Igen veksler jeg mellem marken og naturen omkring os. Hvis der er nogle af hundene der passer godt sammen, så får de lov til at lege på marken eller kommer sammen med ud at gå tur. Det er helt op til dig om din hund må luftes i snor eller løs sammen med andre hunde, og det kræver også at der er et godt match mellem de hunde der er på besøg. Ellers hygger din hund sig med mig 🙂

Så er der ro igen indtil det er tid til aftensmad som serveres ved 17-19 tiden afhængig ad hvad din hund er vant til – sommetider kommer hundene på en lille tissetur i “den lille vilde”. Dette måltid serveres på samme måde som morgenmaden, så hunden aktiveres her også.

Ved 21.00 tiden er det tid til den sidste luftetur – hundene kommer på marken eller i snor.

Ofte sidder jeg inde ved hundene efter denne luftetur og hygger i en stund inden jeg siger godnat til dem og slukker lyset.

Tiderne varierer, for jeg bestræber mig på ikke at gå over og forstyrre hundene hvis de ligger og sover. Jeg tjekker altid overvågningen inden jeg går over og generelt flere gange i løbet af dagen. Det er vigtigt for mig at hundene også får hvilet sig.

dogsrus.dk
dogsrus.dk hundepasning på din hunds præmisser
dogsrus.dk hundepasning på din hunds præmisser