Hundepasning i Silkeborg – lille hundepension med tid til aktivering og hygge

Dogsrus Hundepension i Silkeborg er en drøm der går i opfyldelse for Louise Nørgaard og det giver dig mulighed for at få din hund passet i en lille hundepension beliggende i Them lidt udenfor Silkeborg. Her er der tid og plads til nærvær og hygge. Fokus er altid på at din hund får det bedste ud af sit ophold.

Dogsrus.dk er ejet at Louise Nørgaard, der sammen med sin mand flyttede til Them udenfor Silkeborg i 2010. Siden da har tanken om et hundehotel puslet. Det har ofte været et samtaleemne over spisebordet, men vi kom altid frem til at den “traditionelle” hundepension med mange bokse ikke var noget for os. Jeg har aldrig selv haft interesse i at lade mine hunde blive passet i en større hundepension – jeg har altid tvivlet på om der var tid nok til min hund?

Tid er en væsentlig faktor når en hund skal passes. Der skal være tid til at få gjort det man nu skal gøre på gåturene, men det er jo ikke det eneste. Der skal også være tid til aktivering og det prioriteres højt i den lille hundepension ved Silkeborg. Hundene luftes minimum 3 gange om dagen og inkluderes ofte i de daglige gøremål i butikken og i juletræerne.

En hundepension skal have få bokse, tid og fokus til de hunde, der er på besøg. Det lever dogsrus.dk i høj grad op til.

Hundepensionen dogsrus.dk ved Silkeborg er bygget så den lever op til vores krav for hvordan vi ville have vore egne hunde passet hvis behovet for det skulle opstå. Derudover lever vi naturligvis fuldt op til de krav der er stillet af fødevarestyrelsen – på flere områder har vi lige gjort det en tand bedre end kravene der stilles. Derfor er alle vores bokse store og med egen løbegård. Vores tre indhegnede luftearealer er henholdsvis 3000m2, 4500m2 og 40.000m2. Sidstnævnte omtales ”marken” hvis du ser billeder på Facebook og Instagram. Mange af de hunde vi har på ferie elsker at komme på marken og det sker ofte at vi bliver trukket over til lågen selvom vi lige havde planlagt en tur i skoven.

Oppe ad vejen ligger en privat skov – det er ikke vores, men jeg har ejerfornemmelse over den. Her går vi ture i snor (gerne flexi eller en sporline) og nyder at se årstiderne skifte. Skoven grænser op til naturstien der løber mellem Silkeborg og Horsens. Også her går vi ofte – Naturen omkring Silkeborg og Them er skøn og det benytter vi os fuldt ud af i hundepensionen.

Stimulering, aktivering, nærhed og skøn natur udenfor Silkeborg

Hundepasning er en tillidssag. Det har jeg om noget fuld forståelse for. Efterhånden har hunde fået en anden status – de er blevet en del af vores familie. Og derfor stiller vi naturligvis krav til dem der får lov at passe dem. Det passer mig helt fint! Jeg er enig i udviklingen og sætter en ære i at passe jeres hunde.

Det er vigtigt for mig, at du ved at din hund/dine hunde er i gode kompetente hænder når du har brug for pasning. Jeg er mere eller mindre gået i hundene og har flere uddannelser og kurser indenfor hunde. Jeg er også DKK-uddannet opdrætter af beagler, med kuld cirka hvert andet år. Du kan læse nærmere om mine kompetencer her >>>

Udover hundepasning tilbyder jeg hundetræning, hundemassage, genoptræning i waterwalker og i min lille butik sælger jeg udvalgte kvalitetsvarer og foder.

Du er meget velkommen til at komme forbi Them (syd for Silkeborg) og se pensionen, omgivelserne og hilse på mig inden din hund skal besøge os. Tag meget gerne gerne din hund med så den har mødt mig inden den skal herud og være. Jeg oplever at det har en meget positiv effekt at hundende har været ude og hilse på inden de kommer på ophold i hundepensionen ved Silkeborg. Hvis din hund har brug for at komme forbi flere gange, finder vi selvfølgelig også ud af det. I er altid velkommen!

Hundepensionens bokse er videoovervåget og jeg tjekker ind mange gange dagligt for at sikre mig at hundene trives når der er hviletid. Ligeledes er jeg heller ikke bleg for at skubbe gåturen en smule, hvis hundene sover når jeg ellers har planlagt at det er tid til aktivering udenfor. Deres hviletid er også vigtigt for mig. Jeg gør alt hvad jeg kan for at begrænse stress i hundenes dagligdag og det er da også yderst sjældent at jeg har hunde der gør. Det er min oplevelse at når hundene er godt aktiveret, så falder de så fint til ro når der er hviletid.

I hundepensionen ved Silkeborg bliver din hund som udgangspunkt fodret to gange om dagen, men hvis din hund er vant til kun at få mad en eller flere gang(e) om dagen, så får den selvfølgelig også det mens den er her. Oftest får din hund sit foder i en eller anden form for aktivering. Det kan være fodersøg i en af vore indhegninger eller i forskellige foderaktivitetslegetøj. Hvis du har taget højde for godbidder når du har pakket din hunds foder, så sig til. Din hund skal jo gerne veje det samme når du kommer og henter den.

En typisk dag hos dogsrus hundepension | Silkeborg

Vi siger godmorgen og hundene får deres morgenmad serveret i aktivitetslegetøj. Det er ikke altid at de får hele portionen på dette tidspunkt – jeg har foder eller godbidder med på tur og det skal der også være plads til. Fodersøg er en vigtigt del af aktivitetsprogrammet hos dogsrus | silkeborg.

Herefter er der ro til at slå mave indtil det er tid til dagens første gåtur. Hunden bliver luftet i snor i skoven eller på marken. Eller får lov til at rende løs i en af vore indhegninger.

Hunden har ro, får massage eller kommer i waterwalker hvis du har inkluderet dette i opholdet. Sommetider tager vi en ekstra tur udenfor og hygger.

Tid til næste gåtur hvor vi også hyggetræner lidt balance, søg, tricks eller hvad vi kan finde på.

Så får hunden aftensmad – sikkert ikke i skålen, men i en eller anden form for aktivering.

Dagen slutter med en aftengåtur og en lille snack.

Silkeborg ligger i Midtjylland – nogenlunde midt i Danmark og derfor er det let at komme til hundepensionen uanset om du kommer fra Viborg, Horsens, Århus eller andre byer omkring. Vores lille perle ligger i Them og vi er omgivet af skov og marker, med kort til naturstien, som løber mellem Horsens og Silkeborg.

De ture din hund kommer på er både i snor eller løs. Når hunden er løs er det altid i en af vore tre store indhegninger. Den ene indhegning måler cirka 4 hektar – og her har man ikke følelsen af at være hegnet inde. ALLE hunde elsker at komme på marken sammen med mig.

dogsrus hundepension | silkebborg adskiller sig fra andre pensioner i og med at din hund luftes på samme måde som vore egne hunde. Vi har ikke en fast rute på 5-10 minutter som afsluttes i en indhegning hvor hunden kan være løs alene. Vi varierer vores ture, så hundene også bliver naturligt stimuleret og trætte på den gode måde.

Hundepension | Silkeborg – guld, sølv, platin pakke?

Jeg beklager, men du kan ikke booke en gulv eller sølv pakke til din hund hos mig.

Alle hunde får platin pakken! Der gøres ikke forskel.

Du betaler ikke for det antal gange din hund bliver luftet.

Alle hunde får min. 3 gode gåture om dagen.

Alle hunde får nus, kærlighed og kiks.

Alle hunde bliver mentalt aktiveret!

Book ophold til din hund

Har du brug for dagpleje til din hund?