Waterwalker | Styrk din hund uden at belaste bevægapparatet
Træning i vand eller hydroterapi er uundværligt når din hund skal genoptrænes. Men det er også et redskab der er genial når du blot ønsker at styrketræne din hund på en fornuftig måde eller som i led i slankekuren.
Waterwalker sikrer de optimale betingelser og træningsforhold. Ved at regulere vandstanden, hastigheden, tid og eventuel stigning kan træningen tilrettelægges den enkelte hund og de udfordringer den måtte have.
Tidligere var svømning ofte brugt som led i genoptræning af hunde, men i modsætning til vandløbebåndet, så er svømning ukontrolabelt og hunden kan stadig svømmeuden at bruge det skadede ben. I waterwalkeren arbejder hunden i et naturligt bevægmønster og det er det vi ønsker. Hunden skal bruge alle fire ben.
Waterwalker til hunde med skader
Vandet sikrer at hundens led aflastes, men samtidig yder det en modstand, som bliver større med hastigheden. Herudover giver vandet en vis stabilitet, hvilket er en stor fordel for hunde, hvis skade påvirker balancen.
Vandlæbebåndet er et vigtigt redskab i forbindelse med genoptræning efter operationer i albuer, skuldre, ryg, hofte, knæ, fod- og håndled. Vi er altid til stede når din hund træner i waterwalkeren fordi vi hele tiden vil holde øje med at hunden bevæger sig hensigtsmæssigt og at fremgangen er som den skal være. Generelt vil træning i waterwalker hurtigt vise resultater. Studier indikerer at allerede efter én gangs træning i waterwalkeren ses der øget “range of motion” (bevægelse omkring led).
Hvis din hund lider af gigt, hofteledsdysplasi, løse knæskaller eller har sprunget et kortsbånd, så kan træning i waterwalkeren bidrage til at styrke og opbygge muskulatur omkring det udsatte led. Således at hundens gener mindskes. På sigt bliver hunden i stand til at bevæge sig korrekt og vedligeholde muskulaturen og antallet af træningsgange kan sættes ned til vedligeholdelsestræning.
Træningsprogrammet tilpasses den individuelle hund, men indledningsvist træner vi to gange om ugen. Efter cirka 5 uger vurderer vi om hunden skal fortsætte med to gange om ugen eller om vi kan sætte det ned til en gang om ugen. Vi arbejder henimod at hunden kan bevæge sig korrekt og selv vedligeholde muskulaturen. Dette får I øvelser og inspiration til hvordan I kan sikre derhjemme.
Vores waterwalker er lavet med hunden for øje – vi har sørget for at gøre den så støjsvag som muligt og sænket den, så hunden ikke skal op ad en rampe eller lignende. Derudover er den lavet med ind- og udgang i enderne, så hunden ikke skal vende sig for at komme ind og ud. Helt i tråd med alle behandlinger hos dogsrus – det skal være på hundens præmisser!
Vandløbebånd til den overvægtige hund
Har du nogensinde haft en hund der har været overvægtig?
Så ved du at det kan være en kamp at komme af med ekstravægten. Mange hunde lever på lightfoder uden at vægten går ned og det er ikke hensigtsmæssigt. Lightfoder er et midlertidigt foder, som kun bruges i forbindelse med vægttab.
Waterwalkeren kan hjælpe i vægttabet. Når hunde går i waterwalkeren styrer vi den belastning hunden udsættes for samtidig med at vi sikrer at hundens led ikke lider overlast. Når den overvægtige hund kommer til træning i vandløbebåndes, så har vi fokus på kredsløbstræning, styrketræning og korrekt bevægelighed af led. Dette kombineret med den korrekte kost vil bidrage til et sundt vægttab for din hund.
Waterwalker anvendes til:
- Effektiv genoptræning med reduceret genoptræningstid
- Rehabiliteret efter operation
- Klargøring og rehabilitering før eventuel operation
- Genoptræning efter skader
- Smertelindring og muskelopbygning hos gigt hunde
- Konditionstræning
- Øget kondition
- Bedre udholdenhed
- Opbygger muskulatur
- Vægttab og vægtregulering
Priser
10 Turs kort
20 Turs kort
1 Behandling
Kombi Kort 20 klip (bruges til waterwalker eller 30 min massage)
Klippekort skal anvendes indenfor 12mdr og refunderes ikke efter køb.
Afbud skal meldes senest 24 timer før på telefon 22239685. For sent afbud afregnes med 50% honorar. Udeblivelse afregnes med 100% honorar eller klip fra klippekort.
water walker