Hvilke vacciner skal din hund have når den skal passes?
Det er ikke altid nemt at gennemskue hundens vaccinationer, derfor har jeg lavet et lille skriv om hvilke vaccinationer din hund skal have for at blive passet, samt hvor længe de er gyldige.
Udover de vacciner jeg lister op nedenfor findes der andre som kan være relevante for jer, hvis I rejser meget med jeres hund – herunder rabies. Det kommer jeg ikke ind på, men hvis du skal rejse med din hund kan du finde de gældende regler i forhold til jeres rejse på fødevarestyrelsens hjemmeside.
DHP
Vaccination mod hundesyge (D), leverbetændelse (H) og parvovirus (P). Din hvalp får DHP 2 gange med 4 ugers mellemrum og skal revaccinceres efter 1 år. Derefter er DHP gyldig i 3 år.
DHPPi
Vaccination mod hundesyge (D), leverbetændelse (H), parvovirus (P) og kennelhoste/parainfluenza (Pi – kun mod virus). Da den indeholder vaccine mod parainfluenza er gyldigheden af denne kun 1 år på trods af at de andre komponenter dækker din hund i 3 år. Din hund behver alts ikke f denne vaccine hvert r, men kun hvert 3. blot skal du huske at revaccinere mod kennelhoste rligt.
BbPi
Næsedrypsvaccine mod kennelhoste (bordetella bronchoseptica + parainfluenza). Beskytter både mod kennelhoste virus og bakterie. Det er denne kennelhostevaccine, der beskytter din hund bedst, men hvis du eller nogle i din familie er immunsupprimerede af en eller anden grund bør du ikke vælge den til din hund – det er nemlig levende bakterie der anvendes. Gyldig i 1 år. Næsedrypsvaccinen skal være givet min. 72 timer inden hunden kommer i pasning.
Pi
Vaccination mod kennelhoste/parainfluenza. Injektion. Kun mod den virale del. Gyldig i 1 år.
L4
Vaccination mod leptospirose. Gyldig i 1 år.
Hvad skal du kigge efter i pas eller sundhedsbog?
I hundens pas eller sundhedsbog skal du se at hundens vaccination mod DHP er gyldig – husk at den er gyldig i 3 år og det skal din dyrlæge sørge for er korrekt skrevet ind i bogen/passet.
Derudover skal din hund være vaccineret mod kennelhoste. Jeg anbefaler helt klart at du vælger næsedrypsvaccinen (BbPi) fordi den beskytter både mod den virale og den bakterielle del af kennelhoste. Det betyder at der er mindre risiko for at din hund får kennelhoste. Det betyder også at hvis din hund skulle være uheldig at få kennelhoste så vil forløbet af sygdommen være kortere og mildere. Det er bare desværre sådan at hunden ikke er 100% dækket uanset hvilken vaccine du vælger mod kennelhoste – ganske som influenza er kennelhoste en kompleks sygdom (ikke symptomerne) hvor vira kan være forskelligt sammensat.
Hvis din hund ikke kan lide at få næsedrypsvaccinen er han/hun stadig delvist dækker ved at få injektionen (Pi) og den godtages selvfølgelig ved pasning.
Det skal altid være en god oplevelse for din hund at være ved dyrlæge og derfor er det vigtigt for mig at nævne at det aldrig må blive et overgreb på hunden for at give en vaccine i næsen. Det er en hurtig proces, men derfor kan det stadig være træls for hunden. Snak med din dyrlæge og se om I ikke kan finde en løsning. Jeg ved at min egen dyrlæge sommetider tager vaccinen med udenfor og lader ejeren give den mens dyrlægen selvfølgelig ser at det foregår korrekt.
Næsedrypsvaccinen skal være givet min. 72 timer inden hunden kommer i pasning.
Dette billede er en typisk side i en hunds pas. Bemærk navnene på vaccinerne står på klistermærkerne, samt at de er delt op i forhold til hvor længe de er gyldige. Hvis du studser over at hunden i første omgang er vaccineret med DHP, L4 og BbPi med gyldighed på 1 år er det fordi han har fået lavet sit pas ved dyrlægen til din 12 ugers vaccination. DHP skal gives igen efter 1 år for at hunden får tilstrækkeligt med antistoffer til at den gælder i 3 år herefter.
Hvad med Titertest?
Nogle hunde bibeholder faktisk tilstrækkeligt med antistoffer mod hundesyge, leverbetændelse og parvovirus efter deres første omgang kernevaccination (8 uger – 12 uger og 12 måneder). Det kan man måle med en titertest. Det er klart at hvis titertesten ikke viser tilstrækkeligt med antistoffer, så skal hunden vaccineres igen, men hvis de viser nok er resultatet faktisk gyldigt i 3 år. Herefter får man lavet en ny eller vaccinerer sin hund.
Titertest godtages naturligvis i forhold til pasning hos mig, du skal blot huske at din hund stadig skal være vaccineret mod kennelhoste.
Læg en kommentar