Kranio Sakral Terapi
Kranio sakral terapi (KST) er en meget blid behandlingsform, der giver mulighed for en mild ledmanipulation (såsom kiropraktik). Der arbejdes på kranieknogler, ryg og korsben med blide tryk og stræk. KST giver god afspænding, er smertefri og giver ikke ubehag.
Denne blide behandlingsform kan afhjælpe mange problemer og er et meget godt supplement til hundemassage og jeg vil benytte det i kombination ved behandlingen af din hund, såfremt der er rotationer i ryggen der skal korrigeres.
Jeg er uddannet biomekanisk kranio sakral terapeut til dyr hos Naturgården i 2016.
Jeg bruger oftest KST som et led i min behandling af hunden. Efter indledende palpering af hunden giver jeg massage for at løsne muskulaturen. Herefter retter jeg eventuelle skævheder jeg har mærket. Det kan være facetlåsninger i bækken eller rygrad. KST er en mild ledmanipulation og det er yderst sjældent at jeg kun laver en KST behandling uden massage og photizo. Det er dog varierende hvor meget KST fylder i behandlingen – det kommer helt an på hvad jeg mærker om observerer ved hunden når den kommer første gang. Og hvad ejer har observeret derhjemme.
Hvad kan kranio sakral terapi gøre for din hund?
At KST er en mild behandlingsform er ikke ensbetydende med at det ikke kan udrette en stor forskel for din hund. Effekterne i forhold til ledmanipulation er slutteligt som ved en kiropraktisk behandling, men vejen dertil er meget mildere. Jeg hjælper leddene til at komme i balance, men lader i bund og grund kroppen selv lave korrektionen. Nedenfor kan du læse om nogle af de situationer hvor KST kan gøre en forskel
- Haltheder (husk at tage din hund til dyrlægen inden eventuel behandling hos mig)
- Muskelspændinger
- Stivheder i nakke, hals, ryg og lændehvirvler
- Spændte kranie knogler
- Ubalancer i kranio sakral systemet, som bla. skyldes låsninger i ryg, lænd og spændinger i kranie knoglerne
- Adfærdsændringer