Tilbud

Gevir til hunde? Ja det lyder måske lidt underligt, men ikke desto mindre er gevir fra hjorte perfekte som naturlige tandbørster til hunde. På grund af den flade form fjerner gevir tandsten bedre end de fleste andre kødben. 

Bonus er at gevir ikke sviner på nogen måde - og de lugter heller ikke (kan måske have en svag jordlugt). Hunden kan bruge mange timer på at komme igennem. 

Og hvis du nu spekulerer over hvordan producenten får fat i disse gevirer så kan jeg berolige dig med at det foregår helt naturligt. Hvert forår mister de deres gevirer, efter parring, som derefter vil begynde at vokse ud igen. Gevirerne er samlet i de sydeuropæiske skove, og er efter en grundig kvalitetskontrol blevet børstet og skåret. 

Hos dogsrus.dk har vi valgt at køre med "Easy" varianten. Denne model er skåret over på langs og derved er kernen tilgængelig for hunden. De fleste hunde synes denne kerne er det lækreste og geviret er lettere at håndtere og gå til.

Gevirer der ikke er skåret over er sværere for hunden at arbejde med og de kræver noget mere tid inden hunden når ind til den lækre kerne. Derfor kan nogle hunde finde på at gå fra geviret og ikke få udnyttet det ordentligt. Dette undgås ofte ved denne variant, da hunden ikke skal tygge meget for at få den lækre kerne.